Dannemare Kirke

Dannemare Kirke, Præstevangen 2, 4983 Dannemare

Læs hvordan Nationalmuseets 'Danmarks Kirker' beskriver Dannemare Kirke!

Dannemare Kirke har mindst haft én forgænger, som brændte i 1895. Hurtigt fik man i 1897 opført en ny og større kirke i en slags "romansk" stil.

Ved branden i 1895 lykkedes det bl.a. at redde altertavlen og døbefonten.

Det gamle tårnur - "sejerværk med slagværk" - gik tabt ved branden, men i 1897 lykkedes det at skaffe et andet urværk fra det nedrevne Jægersborg Slot ved København.

I 1978 blev kirken sat i stand og alle vinduer blev forsynet med glasmosaikker og nye lysarmaturer.

Dannemare Kirkes forgænger Den 5. april 1895 havde der om formiddagen været skorstensbrand i præstegården i Dannemare, og hen på eftermiddagen begyndte kirken at brænde, og man mener, at skorstensbranden nok var årsag til, at kirken også brændte, idet der var en kraftig vestenstorm denne dag. Niels Peter Hovmand har skrevet om branden i sine meget spændende erindringer (1881-1959). Den nedbrændte kirke var en af de ældste murstenskirker på Lolland (fra o. 1200). En klokkestabel forsvandt i 1860'erne.
Den nye Dannemare Kirke Da præstegården også var brændt, fik man allerede tilladelsen til opføre en ny præstegård den 9. aug. 1895 af kongen, og i januar 1896 flyttede præsten ind i den nye bolig. Den gamle kirke var efter befolkningens mening ikke stor og god nok, idet man ønskede en tidssvarende kirke med rigtigt tårn og med plads til 250 personer. Nationalmuseet og Den kongelige bygningsinspektør mente, det var rimeligt at genopføre den gamle kirke, idet der var meget murværk tilbage, man gav dog nok tilladelse til, at der af sikkerhedsmæssige grunde måtte nedrives mur i nødvendigt omfang. Dette blev lokalt opfattet som tilladelse til at rive alle mure ned. Den 9. sept. 1896 forelå der så endelig godkendelse til opførsel af en ny kirke. Den nye kirke blev indvidet den 14. november 1897, og aviserne skrev, at der var mødt 500 mennesker op til indvielsen. Kirken er tegnet af arkitekt Aage Langeland-Mathiesen, og murermester Gluud i Nakskov stod for byggeriet. Kirken var tænkt i en stil, som skulle være romansk stil med lollandsk islæt - selvom den daværende udsmykning havde mere præg af vikingetid end af middelalder.
Altertavlen er fra omkring 1640 og blev reddet ved kirkens brand i 1895. Maleriet er en kopi efter et billede af Carl Bloch (1834-90) - et påskebillede, hvor Jesus går ud af graven - før opstandelsen.
Omkring 1650 anskaffede man den nuværende døbefont. Den sekskantede kumme har ornamenter i rokokostil og står på et kraftigt, snoet skaft. Den firkantede fod hviler på fire stribede kugler. I 1976 blev den malet i blå og gyldne farver - symboliserende dåbens vand og dåbens glæde. Forgængeren befinder sig på museet i Maribo.
Alle vinduer er forsynet med glasmosaikker af kunstneren Mogens Jørgensen. De er lavet i en meget speciel - og indtil da - uprøvet teknik for at få glasset til at fremtræde i en lethed og med særlig transparent karakter. Blyinddelingen, som glasstykkerne er indsat i, er inspireret af rosenbladenes ribbemønster.
Ved istandsættelsen i 1978 fornyede man også belysningen. Opgaven blev overdraget til Gudrun Steenberg.