Henning Riisers artikel om orglet i Græshave Kirke

Pæretræsorglet i Græshave
Af Henning Riiser
(Fra Det Danske Orgelselskabs tidsskrift Orglet/1 1980)

Omtrent midtvejs mellem Nakskov og Rødby ligger Græshave kirke. I det ydre uanselig, ikke meget større end en villa, og uden tårn. Alligevel er den i høj grad værd at besøge, ikke mindst for orgelinteresserede. I foråret 1979 blev den genindviet efter en særdeles omfattende og hårdt tiltrængt restaurering, ved hvilken korpartiet ændrede karakter, idet tre gamle inventarstykker fra renæssancetiden blev hentet frem fra sakristiet, sat i stand og anbragt i koret: En katekismusaltertavle, et skab og en udskåret bænk.

Også i kirkens vestende skete der afgørende ændringer, idet det gamle orgelpulpitur med sit pneumatiske 4-stemmers Frobenius-orgel fra 1926 blev taget ned for at give plads for et nyt instrument, der opstilledes på gulvet i skibets nordvestre hjørne. I og for sig lyder det måske ikke så bemærkelsesværdigt at kirken har fået nyt orgel - det er der jo så mange små og store kirker der gør - men det er nu engang ikke almindeligt i vore dage at en kirke får et orgel foræret fra et af sognebørnene, og det er aldeles enestående, når et sådant instrument ligefrem er bygget af giveren selv.

Ikke desto mindre er det netop det, der er tilfældet i Græshave, hvor proprietær Povl Gerhard Due gennem 25 år har brugt en stor del af sin fritid til at løse denne umådeligt krævende opgave. Dette ville i sig selv være al ære og omtale værd, men der er meget mere at berette om nyerhvervelsen, der er af usædvanlig skønhed og kvalitet og udmærker sig ved en smuk og raffineret intonation. Med sine 13 stemmer, fordelt på to manualer og pedal, rummer det en mængde klanglige muligheder, og da disse mange stemmer er kompakt sammenbygget, er det også blever muligt at give instrumentet et ydre, der passer til det lille kirkerum.

Mesteren for hele herligheden er som nævnt Povl Gerhard Due. Hans fader, gårdejer Alfred Due, var i sin tid som formand for Græshave menighedsråd med til at anskaffe kirkens første orgel, og det var ved denne lejlighed Povl Gerhards interesse for orgelbygningen blev vakt. Når orgelbyggerne arbejdede i kirken var han en ivrig tilskuer og medhjælper, og orgelbygmesteren, Th. Frobenius, måtte besvare mange nysgerrige spørgsmål. Resultatet blev at den unge volontør besluttede at gå i lære på orgelbyggeriet i Lyngby. I en del år arbejdede han nu som orgelbygger, mest hos Frobenius, men også i en længere periode hos Gonzalez i Frankrig. Efter faderens død overtog P. G. Due sin fødegård og opgav dermed arbejdet som orgelbygger. Han blev medlem af menighedsrådet, ligesom faderen havde været det, og i en årrække fungerede også han som rådets formand.

Gårdejer Due kunne dog ikke helt lægge orgelbyggeriet bag sig. og planerne om at skabe et instrument til Græshave kirke tog efterhånden fast form. Han begyndte at udsøge sig træer til formålet i sin have og i den lille skov bag gården, hvor der blev fældet eg, gråpære, kastanje, æble og valnød til brug for orgelhuset, vindladerne, piberne og de mange forskellige små og store mekanikdele, Træet blev skåret op og stablet til tørring, alt imedens de mange forberedelser fandt sted ved tegnebordet. Og så gik selve orgelbyggeriet i gang; praktisk talt alt blev udført som håndarbejde på gården i Græshave, ja selv metalpiberne fremstillede P. G. Due selv af plader, som han fik leveret fra sit gamle firma. Det hele måtte foregå i fritiden og fremfor alt i de perioder, hvor landbruget ikke lagde for meget beslag på kræfterne. Orglet blev opbygget i den store stue på gården, men først efter den endelige opstilling i kirken blev det færdigintoneret og tilpasset dette også i akustisk henseende skønne rum.

Dispositionen er følgende: Hovedværk Rørfløjte 8' Principal 4' Gedaktflojte 4' Octav 2' Quint 1-1/3' Svelleværk Trægedakt 8' Koppefløjte 4' Salicional 4' Quintatøn 2' Superoctav l' Quintcymbel 1/3' Pedal Bordun 16' Octav 4' Der er normalkoblinger (H+S, P+H, P+S), og svelleværket er udstyret med en tremulant. Instrumentets tekniske dele er udført med stor omhu og i overensstemmelse med de bedste traditioner, ligesom der ved intonationsarbejdet er kælet for hver detalje, således at man nu kan glæde sig over en lang række raffinerede og stilfærdige kammermusikalske klangvirkninger, der passer godt til det intime kirkerum.

Ved indvielsen og ved en senere koncert var det mig en stor glæde at spille på »Povl Gerhards pæretræsorgel«, et kælenavn som her på egnen udtales med stor ærbødighed. Senere har jeg dog haft endnu større glæde ved at overvære en række besøgende organisters begejstrede møde med instrumentet.

Jeg håber, at mange orgelinteresserede i de kommende år vil lægge vejen om ad den lille lollandske landsby, og det vil undre mig meget, hvis ikke radio- og grammofonfolk vil finde såvel orgel som kirkerum velegnet til optagelser af forskellig art.