Græshave Kirkes orgel
Artikel fra Rudbjerg Kirkeblad - Sommer 1979
|
|
At fortælle lidt om orglet, der nu står i Græshave kirke, gør jeg gerne, for det har været en kær hobby for mig i mere end 25 år. Og man får et særligt forhold til et sådant instrument, når begyndelsen står som en kæmpestor eg i ens skov. Den bli'r fældet, skåret l planker, lagt ud i en vanding, derefter stablet op til tørring, skåret i nogenlunde de længder, som den udarbejdede tegning til det tænkte færdige orgel angiver, og disse mere handige egestykker anbringes så over centralfyret til yderligere tørring i 10-15 år, alt efter hvornår der bliver brug for dem. l mellemtiden laves der mange små mekaniske dele af andre træsorter fra haven, f.eks. en gedaktstemme af et gammelt gråpæretræ, vinkler og trækstænger af kastanietræ og andre smådele af æble eller valnøddetræ. Alle disse store og små dele, der har hver sin opgave, samles som et puslespil, der skal gå op i en mekanisk funktion. Så kommer arbejdet med piberne. De største laves af træ, de mindre af en blanding af tin og bly. Den største er tre meter, den mindste 1 centimeter og så tynd som en strikkepind. Metalpladerne fik jeg af min gamle mester i Lyngby. Også pibernes mål og form er på forhånd tegnet op, hvorefter pladerne skæres til efter disse mål, formes runde og loddes sammen. Til allersidst placeres de inde på deres respektive pladser i orglet, intoneres, så de får den rette klangfarve, og sluttelig stemmes alle 670 piber til en harmonisk klang, som organisten gerne skulle forlyste menigheden med. |
Læs Skt. Nikolai Kirkes forhenv. organist, som anmelder orglet - i "Orglet 1", 1980!
Læs pjece om orgler i Gloslunde og Kappel pastorater - nu Rudbjerg Pastorat!
Fotoplanche ophængt i sakristiet
Dispositionen er
Hovedværk | Rørfløjte 8' Principal 4' Gedacktfløjte 4' Octav 2' Quint 1-1/3' |
Svelleværk | Trægedakt 8' Koppelfløjte 4' Salicional 4' Quintatøn 2' |
Superoctav 1' Quintcymbel 1-1/3' | |
Pedal | Bordun 16' Octav 4' |